Du har aldrig

Aldrig altid nogensinde

Et tidspunkt

Men nu sidder du her og bliver drillet
Nok skal du holde lav profil men man ved jo aldrig
Du rejser nok til Cairo og Firenze hvorfor ikke
Du er ikke kaput du digter du, dig og der, der kommer
Noget hvilende i noget andet og Meget Voldsommeres arm
Det er den ultimative aften i december
Du skaber en hingst og en flodbred
Stridsmanden, skildvagten er din i nat


Du siger selv
At alle dine elskere og venner skal krepere
Du var altid spansk og stolt


Nu kan du skrive at teksten er kodeskrift
Endog dunkel ― at litteraturen er tom ― at det er
Perverst og spild af papir at skrive ― musik er mere levende


Det erkendes udover staternes territorier og andre
Grovheder men du har ikke ret, opportunistiske populist!
Du kan jo se at du er blevet til.


Hvem har sagt at man skal kives
Med sin muse?


Brugen af "du" ―


Digtet slipper ud
Hvis bogen falder i